Haldo

Overblik over faste udgifter: det glemmer de fleste

Senest opdateret 22. oktober 2026

De fleste kender husleje og telefonregning, men budgettet går skævt på de regninger, der ikke kommer hver måned. En forsikring, der trækkes en gang om året, eller et kontingent, der lander i januar, kan ødelægge en ellers fin måned. Her er en fremgangsmåde til at få alle faste udgifter samlet ét sted.

Hvad er en fast udgift?

En fast udgift er en regning, der kommer med jævne mellemrum, og hvor beløbet er nogenlunde det samme, uanset hvad du gør. Den kan komme hver måned, hvert kvartal, to gange om året eller en gang om året. Det er intervallet, der gør de sjældne til en fælde: de er lette at glemme, men lige så reelle.

Sådan finder du dem

  1. Tag kontoudtog for de seneste 12 måneder frem, ikke kun 2 eller 3. Det er den eneste måde at se de årlige og halvårlige betalinger på.
  2. Marker alt, der går igen: samme modtager, samme beløb, samme tidspunkt. Tjek også kreditkort og betalingstjenester som MobilePay.
  3. Skriv dem på en liste med navn, beløb, hvor ofte de kommer og hvilken måned eller dato.
  4. Regn hver udgift om til et beløb pr. måned. En årlig regning på 2.400 kr. er 200 kr. om måneden, og det er det beløb, du skal lægge til side.
  5. Læg det hele sammen. Det tal er det, du skal bruge hver måned, før du har købt en eneste ting.

Det glemmer man typisk

  • Forsikringer: indbo, ulykke, rejse, kasko og ansvar. Mange betales årligt eller kvartalsvis.
  • Fagforening, a-kasse og andre kontingenter, fx til foreninger, fitness og lokalforeninger.
  • Bilen: grøn ejerafgift, syn og service. De kommer sjældent, men koster, når de gør.
  • Bolig: ejendomsskat for ejere, vandafregning og renovation, der ofte afregnes som acontobetaling med et opgør bagefter.
  • Licenser og domæner: antivirus, cloud-lagring, domænenavne og abonnementer, der fornyes automatisk.
  • Gaver og højtider: fødselsdage, jul og bryllupper. Det er ikke regninger, men de kommer hvert år og kan planlægges.
  • Ting, der skal skiftes: briller, cykel, dæk og hårde hvidevarer. Her kan du ikke vide datoen, men du kan sætte lidt til side.

Giv de sjældne regninger en pengekasse

Læg et fast beløb til side hver måned til de årlige regninger, fx på en separat opsparingskonto. Så kommer forsikringen i marts ikke som en overraskelse, for pengene er der allerede. Den samlede sum for året delt med 12 er det beløb, du skal lægge til side.

Brug overblikket til at spare

Når alle faste udgifter står ét sted, er det lettere at se, hvad der kan blive billigere. Det er ofte her, der er størst effekt, for en lav fast udgift virker hver eneste måned.

  • Indhent tilbud på forsikringer, mobil og internet en gang om året, og sammenlign dækning, ikke kun pris.
  • Tjek, om du har dobbeltdækning, fx to forsikringer, der dækker det samme.
  • Spørg, om en årlig betaling er billigere end månedlig, og om du kan komme ud af en binding.
  • Sig det op, du ikke bruger, til slutningen af den periode, du har betalt for.

Gennemgå listen to gange om året

Sæt to faste datoer i kalenderen, fx i januar og i august, hvor du går listen igennem. Priser stiger, ting skifter, og du får nye udgifter. Når listen allerede findes, tager en gennemgang kun en halv time.

Hvor Haldo kan hjælpe

I Økonomi-delen af Haldo kan du lægge regninger og abonnementer ind med beløb og interval, så du kan se, hvad der er faldet, og hvad der kommer. Faste udgifter og abonnementer indgår i dit budget, og du kan se, hvor mange kroner du har pr. dag resten af måneden. Du kan også gemme policer og aftaler som dokumenter, så de er til at finde, når du skal skifte.

Du behøver ikke bruge Haldo for at følge guiden. Et regneark eller en notesblok virker lige så godt. Hvis du vil prøve det, kan du se en demo med opdigtede data uden at oprette noget.

Privatlivspolitik · Vilkår