Haldo

Sådan får du Haldo på telefonen (iPhone og Android)

Senest opdateret 10. oktober 2026

Haldo findes ikke i App Store eller Google Play. Det er en webapp, du lægger på telefonens hjemmeskærm, og så åbner den som en almindelig app med eget ikon, uden adresselinje. Det tager under et minut, er gratis og fylder næsten ingenting.

Det du får ud af det

  • Et Haldo-ikon på hjemmeskærmen, som åbner direkte i hele skærmen.
  • Påmindelser om frister på syn, forsikring, service, garantier og regninger, også når appen er lukket.
  • Du kan se Økonomi med de senest hentede tal, selvom du mister nettet, og køb, du taster uden net, sendes, når forbindelsen er tilbage.
  • Ingen opdateringer at hente. Du har altid den nyeste version.

iPhone og iPad (Safari)

Brug Safari, og åbn bagefter Haldo fra ikonet på hjemmeskærmen. På iPhone virker påmindelser nemlig kun derfra, og det kræver iOS 16.4 eller nyere.

  1. Åbn haldo.dk i Safari og log ind. Du kan også prøve demoen først.
  2. Tryk på Del-knappen: firkanten med en pil op, nederst på skærmen.
  3. Rul ned i listen og vælg "Føj til hjemmeskærm".
  4. Tryk "Tilføj" øverst til højre.
  5. Åbn Haldo fra det nye ikon på hjemmeskærmen, ikke fra Safari.

Android (Chrome)

Skridtene herunder er til Chrome. Bruger du Samsung Internet, finder du det i menuen under "Føj side til" og derefter "Startskærm".

  1. Åbn haldo.dk i Chrome og log ind.
  2. Tryk på de tre prikker øverst til højre.
  3. Vælg "Installér app". Står den ikke der, så vælg "Føj til startskærm".
  4. Bekræft med "Installér".
  5. Find Haldo på startskærmen eller blandt dine apps.

Slå påmindelser til

  1. Åbn Haldo fra ikonet på hjemmeskærmen.
  2. Gå til Indstillinger og derefter Påmindelser.
  3. Tryk "Slå til på denne enhed", og tillad beskeder, når telefonen spørger.
  4. Vælg klokkeslæt og moduler. Du får højst én samlet besked om dagen, og aldrig beløb på en låst skærm.

Hvis det ikke virker

  • Der står ikke "Føj til hjemmeskærm" på iPhone: åbn siden i Safari og ikke i et andet program, og prøv uden privat fane.
  • Der står ikke "Installér app" på Android: åbn siden i Chrome, opdatér Chrome, og genindlæs haldo.dk.
  • Påmindelser kan ikke slås til på iPhone: tjek, at du åbner Haldo fra ikonet, og at iOS er 16.4 eller nyere.
  • Du har en gammel genvej fra før haldo.dk: slet den, og læg haldo.dk på hjemmeskærmen igen.

Sådan fjerner du det igen

Hold fingeren på ikonet og vælg "Fjern" (iPhone) eller "Afinstallér" (Android). Dine data ligger på kontoen og forsvinder ikke.

Privatlivspolitik · Vilkår